Traditionelle webshops står over for skærpet konkurrence fra nye digitalt medfødte koncepter og internationale spillere. Indkøbscentrer står halvtomme og butikker lukker eller blivet mindre i takt med den ​​faldende fodtrafik. Strategien med tilbud og rabatter i traditionelle kampagner som før drev efterspørgslen, er begyndt at fejle. Priserne hos webshops ligger som standard lavere end i butikkerne, forbrugere er prisbevidste som aldrig før forventer rabat. Mange webshops bruger pristjeksoftware for at sikre sig den laveste pris og dermed salgene, men skader det i virkeligheden detailbranchen? Er Direct-to-Consumer vejen frem.

Brandrelationen med forbrugeren sker ikke længere i butikker eller centrer og annonceringskronerne er i 2019 tippet fra traditionel flow TV til online platforme. Virksomheder kommunikerer med forbrugere direkte på sociale medier og sælger direkte til forbrugerne via egen webshop og Amazon.

Direct-to-Consumer modellen giver større interaktion med kunderne, mere kontrol med produkt- og forbrugeroplevelsen, større avance og mulighed for at indsamle forbrugerdata. Det er svært at overse de tydelige fordele.

 

Direct-to-Consumer kanaler

Brands kan lettere end nogensinde sælge direkte til forbrugere via en række forskellige offline og online kanaler. Valget træffes ofte ud fra 3 vigtige faktorer; omsætning, udgift og risiko.

 

Webshops og Apps

Salg via egen brand webshop eller app direkte til forbrugerne er den indlysende start. Kanalerne er tiltalende på grund af de lavere opsætnings- og driftsomkostninger. Det er billigere end at åbne en traditionel butik og rækkevidden til potentielle kunder er væsentligt større.

Webshoppen har været første step for de brands som har valgt udelukkende at sælge direkte til forbrugere udenom mellemled. Brands som Bonobos, Birchbox og Casper, har opbygget yderst profitable virksomheder blot ved at sælge til engrospriser via egne webshops.

En dedikeret webshop har nogle åbenlyse fordele ifm. langsigtet vækst. Selvom konverteringsraten er lavere end i en traditionel butik, hvor forbrugeren kan røre produktet og interagere med en sælger. Så er tilgængeligheden af en webshop eller app større, hvilket giver massiv volume (derfra den lavere konverteringsrate).
Appen udskiller sig fra webshoppen ved at være bekvem. Omkostningerne til udvikling er større, men muligheden for at pushe beskeder og gøre opmærksom på udsalg og nyheder, overgår på den lange bane de indledende omkostninger.

 

Online markedsplatforme

Online markedsplatforme er det nye sort selv for etablerede koncerner. Amazon aktien er på himmelflugt og kinesiske Alibaba stormer massivt frem via deres B2B platform med engrossalg direkte til vesten. Selv Coolshop, Bilka og Wupti forsøger at lave en hybrid med salg af egne produkter samtidig med salg af produkter for mindre virksomheder.

Markedsplatforme tilbyder enorm rækkevidde, for eksempel kan et produkt på Amazon nå ud til 300 millioner forbrugere. Markedsplatforme er kommet for at blive og har brugt massive ressourcer på at skabe strømlinet håndtering af opfølgning og kunderservice, for at minimere friktionen for sælgere på platformen.

Markedsplatformene har dog deres klare ulemper:

  1. Brandoplevelsen via en markedsplatform er ofte generisk og ikke den samme oplevelse, som hvis man køber direkte i webshoppen.
  2. Forbruger og købsdata tilhører markedsplatformen.
  3. Der er stadig udfordringer mht. beskyttelse af brands og kopivarer som sælges igennem markedsplatformene.

 

Sociale medier er til branding

Brandrelationen som før blev skabt i butikker og indkøbscentrer er fulgt med salgene online. Her bliver Facebook og Instagram i stor stil brugt til at bygge relationen til forbrugeren. Sociale medier skal ikke ses som kilde til direkte salg, men et forum hvor brands interagere med forbrugeren og skaber awareness. Sociale medier er stærke værktøjer til story telling og til at dele info omkring nye produkter.

Udover at sociale medier udgør et talerør ud til følgerne, er det også et fremragende redskab til at få feedback direkte fra forbrugeren. Den viden som før i tiden kom fra forbrugeren til forhandleren, gik ofte tabt og sjældent videre til brandet. Sociale medier har gjort det muligt for forbrugeren at komme i direkte kontakt med producenten.

Hvis webshops alligevel ønsker at bruge sociale medier som salgskanal, bør det være i form af remarketing kampagner til folk som har forladt en kurv uden at købe. Dette giver et fornuftigt afkast, men husk på at SoMe primært er til branding, ikke salg.

 

Direct-to-Consumer og fysiske butikker

Det er let at tro at al handel flytter online med de muligheder teknologien har givet os. Men vi er stadig mennesker med et behov for at være sociale udover på digitale medier. Hvis brandet er stort nok til at bære fysiske butikker, så vil et omni-channel setup i en Direct-to-Consumer model alt andet lige være det optimale og kan etableres uden at hedde Nike eller Adidas.

  • Brand stores kan etableres i de største byer. I takt med urbaniseringen vil det være realistisk, at have brand stores i København, Odense og Århus og dermed dække en bred del af befolkningen.
  • Pop-up stores er det ideelle valg for nyopstartede brands, udover muligheden for at møde forbrugeren i øjenhøjde, giver de lavere startomkostninger og korte lejeaftaler, mulighed for at brands kan teste koncepter af inden de åbner en fysisk butik.
  • Showrooms har vist sig at være meget populære for mindre webshops, for at have et sted hvor forbrugeren kan mærke, føle og prøve brandets produkter. Showrooms opererer med minimalt lager og operationel effektivitet eftersom alle salg stadig går igennem brandets ehandels infrastruktur.

Er din webshop forberedt på Direct-to-Consumer bølgen, kontakt mig HER.

Kort

google adwords slagelse

Nyhedsbrev

Vil du gerne vide hvad der virker for webshops? Så følg med.

Det Kedelige

Det man burde læse igennem, men aldrig får gjort.

Certificeringer

google-partner-ADSSON

2019 ADSSON | Perfection is achieved, not when there is nothing more to add, but when there is nothing left to take away.